Betydning af ordet “Konjugation”

Konjugation refererer til den bøjning af verber, som ændrer sig i henhold til tid, person, numerus og modus. Når et verbum konjugeres, tilpasses det til den subjekt, det refererer til, og den handling, der udføres. Ved at konjugere et verbum kan man udtrykke handlinger i forskellige tider og personer.

Eksempler på brug

• Konjugationen af verbet at gå er kompleks.
• Det er vigtigt at beherske konjugationen af uregelmæssige verber.
• Konjugationen af dansk er relativt simpel sammenlignet med andre sprog.
• Vi skal øve konjugationen af verberne regelmæssigt.
• Har du svært ved at huske konjugationen af svage verber?
• At lære konjugationen er en fundamental del af sprogindlæring.
• Kender du alle former af konjugationen for nutid, datid og fremtid?
• Konjugationen af verber afhænger af person og tid.
• Er du sikker på konjugationen af verbet at være i fortid?
• Øv dig på konjugationen af verberne hver dag.
• Han har en naturlig evne til at huske konjugationen af verber.
• Konjugationen af uregelmæssige verber kan være udfordrende.
• Kan du gennemgå konjugationen af præsens og præteritum?
• Har du styr på konjugationen af hjælpeverbet at have?
• Det er vigtigt at forstå konjugationens betydning i en sætning.
• Vi skal arbejde med konjugationen af de mest brugte verber.
• Konjugationen af reflexive verber kræver særlig opmærksomhed.
• Jeg synes, at konjugationen af japanske verber er fascinerende.
• Hun har brug for ekstra træning i konjugationen af verberne.
• Forstår du konjugationen af verber i forskellige tider og personer?

Synonymer

• Bøjning: Fremstilling af et verbum i dets forskellige former efter person, tal, tid, osv.
• Verbbøjning: Samme som konjugation, hvor et verbum bliver bøjet i forskellige former.
• Temporal bøjning: Bøjning af et verbum afhængig af tidspunktet for handlingen.

Antonymer

• Isolation: Handling by oneself, separated from others
• Separation: Division or disconnection of something into parts
• Individuation: Process of becoming an individual separate from others

Etymologi

Ordet konjugation stammer fra latin conjugatio, hvilket betyder at forbinde eller at sammenbinde. I grammatisk sammenhæng refererer konjugation til bøjningsmønstret af verber i forhold til person, numerus, tid osv.

postbud • stormfugl • badet • gig • interimistisk • kammerater • fiberen • hurtig • gerningsmand •