Betydning af ordet “Fanfare”

Ordet fanfare refererer til en højlydt og festlig musikalsk introduktion, som ofte bruges ved særlige lejligheder eller ceremonier for at annoncere en person eller begivenhed. Fanfarer kan spilles på messinginstrumenter som trompeter eller tromboner og har en karakteristisk kraftig og festlig lyd.

Eksempler på brug

• Fanfaren lød højt og tydeligt over marken.
• Orkestret spillede en imponerende fanfare.
• Der var stor jubel og fanfare, da holdet vandt mesterskabet.
• Præsidenten blev budt velkommen med en stor fanfare.
• Fanfaren indledte ceremonien med majestætiske toner.
• I det fjerne kunne man høre en svag fanfare.
• Det var som om fanfaren kunne høres over hele byen.
• Fanfaren satte gang i festlighederne.
• Alle ventede spændt på fanfaren, der skulle annoncere vinderen.
• Fanfaren bragede løs og fik alles opmærksomhed.
• Det var en ærefuld opgave at spille fanfaren ved arrangementet.
• Med en kraftfuld fanfare blev begivenheden skudt i gang.
• Publikum reagerede med begejstring på den smukke fanfare.
• Det var som om fanfaren fik tiden til at stå stille.
• Politikeren ankom til stor fanfare og medierne i hælene.
• Fanfaren summede i luften og skabte en festlig stemning.
• Der var en underlig vemodig tone i fanfaren denne gang.
• Fanfaren gav et hint om, hvad der var i vente.
• Det var en uforglemmelig oplevelse at høre den majestætiske fanfare.
• Med en triumferende fanfare lod værten festen begynde.

Synonymer

• Fanfaretrompet: En høj, festlig og markerende lyd spillet på en trompet.
• Trompetklang: Lyden fra en trompet, typisk brugt i festlige sammenhænge som fanfarer.
• Hyldestsang: En hyldest eller lovprisning udtrykt gennem musikalske toner.

Antonymer

• Stilhed: Mangel på lyd eller støj.
• Ydmyghed: At have respekt for andre og ikke fremhæve sig selv.
• Beskedenhed: At være tilbageholdende og ikke skryde eller gøre stort væsen af sig.
• Lavmæthed: At udtrykke sig på en rolig og afdæmpet måde.

Etymologi

Ordet fanfare stammer fra det franske ord fanfare, som igen kommer fra middelalderlatin fanfara eller fanfare, der betyder en klangfuld lyd eller en højlydt signalhorn. I moderne dansk refererer fanfare typisk til en pompøs og festlig musikalsk fremførelse, ofte brugt til at introducere eller hylde en begivenhed eller en person.

kammerater • industri • flegma • kompas • roer • gylt • led • lunderne • stemning •