Betydning af ordet “Du”

Ordet du bruges i dansk til at henvise direkte til en person, ofte i en samtale eller i en tekstsammenhæng. Det bruges som et personligt stedord i 2. person ental og bruges til at henvende sig direkte til en person. Eksempelvis: Hvordan har du det?

Eksempler på brug

Hvad laver du i dag?
Kan du hjælpe mig med at løse dette problem?
Hvorfor kommer du så sent?
Jeg savner dig, når du ikke er her
Kender du vejen til stationen?
Hvordan har du det?
Hvem er du venner med?
Kan du fortælle mig, hvad der skete?
Ser du den røde bil?
Hvor lang tid har du været her?
Har du spist morgenmad endnu?
Kan du give mig et lift til skolen?
Hvordan vil du gerne fejre din fødselsdag?
Hvornår kan du mødes?
Er du klar til eksamen?
Kan du huske vores sidste ferie sammen?
Hvor bor du?
Hvad vil du gerne have til aftensmad?
Hvad synes du om den nye film?
Kan du låne mig en pen?

Synonymer

Dig: Personen, der tales direkte til.
De: Høflig form for du, bruges normalt i mere formelle situationer.
Dem: Bruges også som en form for du, især i ældre sprog eller poesi.
I: Kan bruges som en form for du i visse dialekter eller ældre tekster.
Jer: Pluralform af du, når der tales til flere personer.

Antonymer

De: Flertalsform af du, bruges til at henvise til flere personer
I: Høflig form for du, bruges til at vise respekt
De andre: Betegner resten af en gruppe, forskellige fra den person, der taler
Dej: Sødmefuld smag, behagelig fornemmelse

Etymologi

Ordet du stammer fra oldnordisk þú, som betyder du eller dig. Det refererer til den person, man taler direkte til. Du bruges i daglig tale til at henvende sig direkte til en person på en mere uformel måde end De.

en • bol • se • studie • hvordan • integration • tidende • hip • generisk • ?vor • proces • negligere • gendrivelse • du •