Betydning af ordet “Dissonant”

Ordet dissonant betyder manglende harmoni eller en ubehagelig lyd. Når lyde eller toner ikke passer sammen eller skaber en ubehagelig følelse, beskrives de ofte som dissonante. Dette kan også referere til konflikt eller uoverensstemmelse mellem forskellige elementer.

Eksempler på brug

Den dissonante lyd skar igennem stilheden.
Musikken havde en dissonant klang, der skabte uro.
Hans udtalelser var dissonante i forhold til virkeligheden.
Den politiske debat var præget af dissonante holdninger.
Stemningen mellem vennerne var pludselig blevet dissonant.
Hans handlinger og ord var i en dissonant modsætning til hinanden.
Det er svært at følge med i de dissonante meninger.
Dissonante toner fyldte lokalet og skabte spændinger.
Den dissonante kontrast mellem det gamle og det nye var tydelig.
De dissonante følelser kunne ikke skjules længere.
Den dissonante diskussion førte ikke til nogen løsning.
Det dissonante forhold mellem chefen og medarbejderne skabte konflikter.
Der var en dissonant stemning i luften, da sandheden kom frem.
Der var en dissonant stemme i gruppen, der var uenig i beslutningen.
De dissonante perspektiver gjorde det svært at nå til enighed.
Mellem parterne herskede der en dissonant mistillid.
Den dissonante tone i samtalen gjorde det svært at kommunikere.
De dissonante holdninger skabte splittelse i organisationen.
Den dissonante musik fik publikum til at ryste på hovedet.
De dissonante anklager gjorde det svært at finde frem til sandheden.

Synonymer

Dissens: Uoverensstemmelse eller uenighed mellem personer eller grupper
Uoverensstemmende: Noget der ikke er i harmoni eller enighed med noget andet
Skurrende: Lyd eller musik der er ubehagelig på grund af forskellige toner eller frekvenser

Antonymer

Harmonisk: Når toner eller elementer passer godt sammen og skaber en behagelig lyd eller fornemmelse.
Enstemmig: Når toner eller stemmer spilles eller synges i fuldstændig overensstemmelse eller unison.
Konsonant: Når toner kombineres på en behagelig måde og skaber harmoni.

Etymologi

Ordet dissonant stammer fra det latinske ord dissonans, der betyder mismodig eller uegnet sammen. I musik betyder det at lyde disharmonisk eller ikke i harmoni med andre toner.

vil? • husstandsindkomst • chok • grillbar • en • adaptere • muskelhund • robe •